Import eksport

Bekymrer du dig om hvad du spiser?

Hvor din mad kommer fra? Hvordan varen er

blevet fragtet til dit supermarket? så er

det måske nu du skal åbne øjnene op for

miljøet og hvordan dine varer er blevet

fragtet til dit supermarket. for selvom

varen er økologisk betyder det ikke at den

er fragtet miljørigtigt.

I Danmark bruger vi lastbil som et

hyppigt transportmiddel til

de europæiske lande. Lastbilen er et

mellem forurene transportmiddel, dvs. at det ikke

forurene lige så meget som et fly men mere

end et skib. Men udslippene er dog stadig store

når man kigger på mængden af mad der skal

fragtes ind og ud af Danmark. Dette kan ses i

diagrammet forneden som viser

eksporten af svin fra Danmark i år 2010

fra januar til september.

Man kan dog ikke altid sætte det op på denne

måde med at vise at fragt har alting med forurening

at gøre. Hvis man tager lamme kød fra New Zeeland som et

eksempel, så kan det bedre betale sig at avle lam på

New Zeeland og så fragte dem til Danmark, i stedet for

at avle dem her.

Danmarks frugt og grønsagsproduktion er relativ lille og

størstedelen af de økologiske frugt og grønsager vi har i

Danmark er blevet importeret fra Holland og Italien.

Importen af økologiske varer faldt drastisk 2008 med

23 procent pga. finanskrisen. De største fald i 2009 var

foderstoffer, der faldt med 56 pct. og for korn og

kornvarer, der faldt med 37 pct. For disse vare var

importværdierne i 2009 omtrent som i 2007. Frugt og

grøntsager udgjorde den største del af de importerede

økologiske varer med 39 pct. i 2009. Siden 2003 er importen

af økologiske varer steget med 260 pct.

Fra 2008 til 2009 steg eksporten med 14 pct., så vi i alt eksporterede

økologiske varer til en værdi af 743 mio. kr. De største stigninger

var for kød og kødvarer, der steg med 39 pct. og for mejeriprodukter og æg,

der steg med 25 pct. Omvendt var der fald i eksporten af

foderstoffer og korn og kornvarer på hhv. 44 og 30 pct.

Den mest betydende eksport i 2009 var mejeriprodukter og æg,

som udgjorde 50 pct. af den samlede eksport af økologiske varer i 2009.

Siden 2003 er eksportværdien steget med 213 pct.

Importen af økologiske varer var i 2009 især fra tre lande: Holland,

Italien og Tyskland med hver ca. 20 pct., mens Sverige stod for 9 pct.

Tyskland var det vigtigste eksportland med 45 pct., efterfulgt af

Sverige, Frankrig og Storbritannien med hhv. 20, 9 og 6 pct.

Emma, Anton, Ida og Oliver

Verdens Selvmord

Verdens selvmord
Vores verden går under, og vi står som tilskuere.
Af Simone Toft Jakobsen, Malou Wagner Jørgensen & Maria Holck Ertner

Forestil dig vandstigninger på 6 meter, indenfor de næste få hundrede år. Forestil dig massivt voldsommere og hyppigere naturkatastrofer. Forestil dig vigtige dyrearter, uddøde.. Vores verden går under, det er resultatet af vores uagtsomhed og uansvarlighed.

Om få hundrede år vil naturkatastrofers kraftighed være massivt ophøjet, isbjørnen vil uddø, og verdenshavene vil stige med flere meter. Det viser flere forskningsresultater nu.
Grunden til alt dette, er den globale opvarmning.
Global opvarmning er blevet et hyppigt opbragt emne, og de fleste ved efterhånden hvad teorien går ud på.

Navnet global opvarmning er kommet af, at det er et fænomen, som vil gøre, at hele verden vil blive varmere.
Solen sender stråler af sted, så jorden kan holde varmen. Vores ozonlag holder så på denne varme, ved kun at lade en vis del af solstrålerne tilbage ud i universet. De seneste år er forureningen fra vores fabrikker og afbrændinger steget massivt, og al den forurening er steget til vejrs, og har forplantet sig i ozonlaget. Dette har gjort ozonlaget en del tykkere.
Når solens stråler ikke kan komme ud gennem ozonlaget igen, vil de spejles ned på jorden igen. Hvis de rammer et hav, eller andet vand, vil vandet opvarmes og derved smelte den is, som er i direkte kontakt med havet. Vi kalder dette drivhuseffekten, fordi ozonlaget fungerer som vægge og tag i et drivhus. Det holder på varmen.
Jorden sveder simpelthen.
Det er klart, at der er konsekvenser ved dette. Blandt andet vil isbjørnen sandsynligvis uddø inden længe, naturkatastrofer vil blive voldsommere og verdenshavene vil stige flere meter.
Isbjørnen, det dyr som er øverst i den arktiske fødekæde, vil sandsynligvis være uddød om 100 -150 år, hvis den globale opvarmning bliver ved, på samme måde som den gør nu.
Det er svært at sige, hvad der vil ske med isbjørnene. Der er mange debatemner der omhandler, om de vil uddø under global opvarmning, eller om de vil skifte adfærd og tilpasse sig, i takt med, at jorden forandres. Det er ikke umuligt, at isbjørnene vil kunne tilpasse sig, da de for 300.000 år siden var brune bjørne, bare med hvid pels, som pludselig begyndte at bruge alt deres tid på isen og i det kolde vand. Da de dengang begyndte at bruge mest tid på isen, skiftede de også spisevaner og begyndte, at spise havpattedyr. Den dag i dag er deres spisevaner stadig de samme. I dag er der kun ca. 22.000 – 25.000 isbjørne tilbage, og der vil ske en nedgang på 30% hvis ikke mere de næste 35 – 50 år. Derfor vil isbjørnen sandsynligvis være udryddet fra størstedelen af deres levesteder. De vil enten uddø fuldstændigt, eller ændre levevaner og levesteder.

I de sidste ti år, er antallet af naturkatastrofer rundt omkring i verden steget markant. En af grundene til dette, er global opvarmning. Temperaturstigningen gør at orkaner, tornadoer og så videre i det tropiske bælte bliver stærkere. Disse orkaner opstår når varme og fugtige luftmasser bliver opvarmet. Den varme luft stiger op, så den fugtige luft bliver nedkølet og det forsage en masse nedbør, og frigøre varmeenergi. Det gør det muligt for flere luftmasser at opstige. Når så disse luftmasser rammer havoverfladen, kommer der et ekstremt lavtryk, som kan forsage et uvejr med slemme vindstød.
Et godt eksempel på dette er orkanen Katrina. Denne orkanen startede som en lille storm, som man ikke regnede med ville gøre den store skade. I Starten blev der ikke sendt orkanvarsler ud, da man ikke regnede med, at det ville blive aktuelt. Men sådan blev det ikke. Da orkanen drev over havet, og den blev ramt af et lavtryk, blev den en af de stærkeste orkaner i flere århundreder. Efter at have drevet over den mexicanske golf ramte Katrina New Orleans med en gennemsnitlig vindkraft på 233km/t. Dette forårsagede massive ødelæggelser, og megen sorg i familier, og generelt i hele USA.
Andre steder vil regnens mønster blive påvirket mest af temperaturstigningen. Nogle steder vil der være mere regn, fordi der kommer flere varme dampe, som sætter sig i skyerne og bliver til regn. Andre st eder vil der komme mindre regn, fordi fordampningen øges af den varme temperatur.
For vandstigningernes skyld, er det faktisk ikke et problem, at selve isen smelter, da is fylder mere end vand. Det kan du se, ved at lægge en fyldt flaske vand i fryseren, vandet udvider sig, og flasken kan sprænge under trykket.
Massefylden af den frosne indlandsis, svarer omtrent til massefylden af den smeltede is, derfor er det ikke dét, der forårsager vandstigningerne.
Men hvad er det så?
Jo, på indlandsisen findes gletsjere og iskapper, de findes over havets overflade. Når de så smelter, vil der løbe nyt vand i havet, og dette, er hvad forårsager vandstigninger i havene.

Hvis den globale opvarmning fortsætter som nu, vil havene være steget med ca. 2-2,5 meter inden 100 år. Vandet vil stige hurtigere og hurtigere, og man mener, at vandstanden vil være steget med 6 meter, i løbet af de næste få hundrede år.
Vandstigninger vil forårsage massive oversvømmelser, som vil være permante. Hvis vandstanden virkelig stiger så voldsomt, med den fart, vil en stor del af verden ligge under vand indenfor få hundrede år.

Hvad kan vi så gøre for, at forhindre dette?

Det primære problem er jo, at vi forurener for meget, det kan vi forhindre, ved at genbruge mere. Vi skal i husstandene huske, at sortere genbrug ordentligt, og smide glas i de glascontainere, som findes rundt om i landet.
Vi kan tilmed hjælpe ved at købe genbrugstøj, genbrugsmøbler, genbrugsaccessories og generelt gå op i, at vores ting ikke er masseproduceret på en fabrik, som forurener vores verden.
Hvis vi genbruger ting, vil fabrikker have mindre at lave, da de fungerer efter udbud og efterspørgselsteorien. Hvis folk ikke køber alle varerne, hvilket vi ikke vil gøre, hvis vi køber alting brugt, vil der ikke skulle fremstilles ting i samme mængde, og derved vil fabrikkerne forurene mindre end de gør nu.

En anden ting, som kan forhindre smeltningen, er at bruge mindre strøm. Vi forurener når vi fremstiller strøm fra unaturlige kilder. Dette kan for eksempel være atomkraftværker.
Hvis hvert eneste menneske på hele vores planet tænker på disse ting hver dag, kan vi måske nå at redde vores verden fra ødelæggelser, og en ny istid.

Der skal gøres noget drastisk, og det skal gøres nu.

Fedme og Forurening går hånd i hånd (Morten & Nanna)

Fedme og forurening går hånd i hånd
Nogle madvarer udleder mere Co2 end andre. Informationscenter for miljø og sundhed har udarbejdet en liste over en række fødevarer og opdelt dem efter hvor meget Co2 de udleder.
De mest miljøbelastende varer er: Vin, kød, ost, is og sukkervarer.
Varer som: øl, frugter grøntsager og kål udleder langt mindre Co2 end de ovennævnte.
Der er dog forskel på diverse kød.
1 kg oksekød udleder ca. 25 kg Co2, mens 1 kg fjerkræ udleder ca. 3 kg Co2.
Derfor anbefales det at droppe kødet mindst 1 gang om ugen, også for dit eget helbreds skyld.

Miljøbevidst mad.
Grunden til at kød er så skadeligt for miljøet, kommer an på hvor kødet kommer fra. Når man tænker dansk svinekød tænker man: ”Hvorfor er det så miljøskadelig? Der er jo ingen transport!”
Det er ikke det eneste det kommer an på. I Danmark fodrer vi vores svin med kraftfoder. Kraftfoder bliver lavet på fabrikker, og bliver tilsat en masse forskellige kemikalier.
Det anbefales at spise
årstidens frugt og grønt.
Vegetarer udleder nemlig halvt så meget Co2 som kødspisere gør.
Når du handler ind, så gå efter det økologiske. Det er både sundere og belaster miljøet mindre,
da det ikke bliver sprøjtet.
Fede mennesker er de nye syndere i Miljøproblemet.
regning, er antallet af
operationer eksploderet fra 215 til 2.600, ikke mindre end en tolvdobling af et indgreb, der typisk koster omkring 60.000 kr.
”De har jo stadig alle de her problemer med madforbruget, men der er ikke andre til at hjælpe dem end os.” siger
Mona Larsen fra støtteforeningen for fedmeopererede. Men er det helt retfærdigt at skatteyderne skal betale deres operationer, der ikke altid betaler sig. De bliver opererede, men fortsætter deres leve måde med fastfood, slik og sodavand. Det er en spiseforstyrrelse at være fed. De æder og æder, og kan ikke stoppe. Men i stedet for at spilde penge på gentagende operationer, hvorfor så ikke give dem den støtte hjælp de har brug for? Ligesom man gør med de anoreksiramte. Det er heller ikke sundt for kroppen at blive opereret. Det skal helst undgås.

De Fede skal spise sundt
Engelsk forskning har vist, at lande som USA udleder 20 % mere Co2 end lande som Vietnam.
Mere end 40 % af USA's befolkning er overvægtig, det er et at de højeste procent tal i verden.
”At være slank er godt for helbredet og for miljøet. Vi er nødt til at gøre mere for at stoppe den globale fedme, og indse at det er en væsentlig faktor i kampen for at mindske co2 udslippet og klimaforandringerne”
Siger forskerne Phil Edwards og Ian Roberts fra London School of Hygiene and Tropical Medicine’s Department of Epidemiology and
Population Health.

Overbrugere af transportmidler
Jo mere vægt der er på flyene, jo mere brændstof skal der bruges.
Den gennemsnitlige vægt af en passager ligger på ca. 81 kg.
Når man er overvægtig er det også svært og ubehageligt at bevæge sig.
Derfor er de mere afhængige af biler, og bruger sjældent de Co2 venlige transportmidler, som f.eks. cykler, eller sine ben.

Hospitalerne belastes
Siden 2005, hvor vores borgerlig regering gjorde det muligt at blive opereret for fedme på skatteydernes

Et liv uden kød - Anna Victoria, Simon Engell og Maya Haupt

Et liv uden kød

Flere og flere mennesker lever i dag et liv helt uden kød. Begrundelser er der mange af, men det positive er, at flere og flere bliver vegetarer for miljøets skyld.

SIMON ENGELL, MAYA HAUPT OG ANNA VICTORIA MOUNTFORD

Laura Marie Rosenvige, 16, elev på Baunehøj Efterskole i Nordsjælland. Tidligere vegetar. Nu er det nødvendigt for Laura at spise kød, fordi det er svært for skolen at tilpasse den til tider besværlige kost.

Vi besøger Laura på en almindelig hverdag, og får os en snak om det at være vegetar.

Hvorfor var du vegetar?

”Det er et spørgsmål man får meget som vegetar. Lidt fordi jeg tror på buddhisme reinkarnation, som går ud på at man genfødes som et andet væsen efter døden. Alt efter hvordan man har været i sit liv, kommer man op eller ned i fødekæden.”

”Så fordi 20% af den menneskelige Co2 udledning kommer fra kød produktion, og det synes jeg er meget tankevækkende.”

”Jeg går meget op i vores klima, og så kunne det at være vegetar, jo være mit for at gøre det bedre.”

”Generelt havde jeg det også bare dårligt med tanken om at spise andre levende væsner.”

Er det besværligt at være vegetar?

”Ja, ret meget. Det er nemmere at være vegetar i hovedstadsområdet end i provinsen. Fordi det er lidt en trend at være vegetar, og der er flere restauranter og caféer i hovedstaden der kører med på den. Men det nemmeste er jo helt klart at lave det selv, så hvis man kan det, er det ikke noget problem.”

Hvornår blev du vegetar?

”Jeg startede i september 2009 og sluttede i august 2010 fordi jeg skulle på efterskole, men med én undtagelse.”

”jeg failede juleaften, der spiste jeg and, hehe”

Hvordan startede du som vegetar?

Min bedste ven er vegetar, og har flere andre venner der også er det. Det var ikke svært at starte, havde aftalt at blive det sammen med veninde, men havde svært ved at stoppe igen.

Hvad spiste du som erstatning for kød?

”Jeg spiste ting som Qouron, tofu og falafel. Ellers spiste jeg en masse grønne bønner.”

Kunne du mærke forskel da du stoppede med at spise kød?

”Ja, jeg følte mig mere sund, og havde det godt med mig selv. Men var meget træt, og når jeg havde menstruation, fik jeg det dårligt pga. blodmangel.”

”Lidt tid efter jeg var blevet vegetar, begyndte jeg at få det dårligt, jeg blev svimmel og fik kvalme. Så fandt jeg ud af at jeg manglede jern, som man ellers får fra kød. Så jeg begyndte at spise jernpiller som erstatning”

• 3,9 % af danskerne er vegetarer.
• Flere kvinder end mænd.
• 40,2 % af danskere fravælger kød mindst én gang om måneden.
• 16,8 % af danskere fravælger kød mindst én gang om ugen.
• 36 % vælger vegetarismen for deres eget helbred, mens 15 % peger på klimaet, og 10 % fremhæver hensynet til dyrene.
• Jo ældre danskerne bliver, jo mere bruger de deres egen sundhed som argument, i modsætning til klimaet.
• Blandt de unge (15-34 år) peger 24 % på klimaet og 28 % på egen sundhed.
• Blandt de ældre (55-74 år) peger kun 9 % på klimaet og hele 46 % på egen sundhed.

Fakta fra Dansk Vegetarforening

http://www.vegetarforening.dk/content/presse18nov2010

Laura planlægger at fortsætte sin vegetar diæt når efterskole året er forbi.

Klima venlig gødning

Øverst på formularen

ECOstyle CO2 neutral organisk gødning

ECO har nu lavet de allerførste CO2 neutrale gødning, som også kan bruges ved økologiske arealer.

Gødningen sikre en hel ansvarlig gødning af dine planter, blomster og grøntsager. Selve gødningen er produceret fuldstændig naturligt og er 100% naturlig, miljøvenlig. En lille konsekvens ved det miljøvenlige gødning er, at dens virkning er lidt langsommere end det kemiske gødning, men den CO2 neutrale gødning er mere langtidsvirkende, så derfor behøver man ikke at gøde så ofte.

At det er CO2 neutralt, betyder at det ikke udleder ekstra CO2 ved at bruge Gødningen, og den er helt fri for fx tungmetaller.

Alle de råvarer, som bliver brugt til at producere gødningen, har brugt lige så meget CO2, som gødningen frigiver, når det nedbrydes. Og derfor bliver miljøet nemlig ikke forurenet med CO2, når man anvender CO2 neutrale produkter. Og en stor CO2 fordel for klimaet er at når man bruger 10 kg ECOstyle gødning sparer man miljøet for 4,37kg CO2, i forhold til det kemiske gødning.

Et genmodificeret materiale er hvor videnskabsmænd ændre planternes gener, så de for deres egenskaber ændret. Så derfor kan planter sprede sig ukontrolleret til andre planter, og ECOstyle bruger kun råvarer, som der er fuldstændig fri for sådan noget genmodificeret materiale.

ECOstyle gødning er også helt fra for tungmetaller, for mange råvarer kan have et meget stort indhold af tungmetaller som for eksempel kviksølv, bly og cadmium. De kan komme i fødekæden og måske i værste fald give forgiftning.

Økologi betyder at der ikke er tilsat nogen kemiske ting i det fremstillet produkt. Og der er meget hårde regler for hvilke ting, som må anvendes i økologi produktion, og ECOstyles gødning er helt tilladt at anvende i økoligisk produktion, fordi den er helt fri for kemiske produkter.

De næringsstoffer som er i Frabrikkens gødning frigives efter planterns behov i en længere periode, så planterne bruger næringsstofferne på de rigtige tidspunkter, hvor temperaturen er perfekt for planterne. Så derfor bliver den Naturlige gødning brugt optimalt, som kunstgødning ikke gør, for den fordamper ofte eller udvasket hurtig i jorden.

I hver gødning har en speciel tilpasset NPK-værdi. Det er forskelligt hvor meget NPK der er i hver gødning, fordi det er forskelligt hvad hver plante har mest behov for. Næringsstofferne gør sådan at planter bliver stærkere, sundere og meget mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdomme.

NPK står for (nitrogen, fosfat og kalium)

Nitrogen gør sådan at planter vokser bedre og bliver grønnere. Hvis den ikke får nitrogen bliver det små planter med små blege blade

Fosfat giver et kraftigere rodnet, og giver mere energi og sundhed til planterne.

Kalium er vigtig for planternes fotosyntese. Mangel på kalium kan give brune blade, og selvom planten for vand bliver vandet ikke transporteret ordentlig rundt i planten.

Med ECOstyles organiske gødning for man et bedre klima, og hjælper naturen.

Nederst på formularen

Økologi og klima
Hvis der kom bedre priser på det økologiske mad, og folket begyndte at købe det i stedet for de konventionel madvarer, ville det så hjælpe klimaet? Det gør ingen forskel mht. klimaet. Den forskel der er på konventionel - og økologisk landbrug er at økologisk landbrug er meget dyrere.
- skrevet af Gunilla Høybye, Johanne Krogsgaard, Søren Aastrup, Signe Holm, Maja Louby og Mercedes Rix-Møller.

Hvad er forskellen på økologisk og konventionelt?

I konventionelt landbrug bruger vi kunstgødning hvorimod i økologisk landbrug bruges der hverken kunstgødning eller andre kemiske stoffer, da der bruges organisk gødning, såsom dyre og plante gødning. De økologiske husdyr får hverken vækstfremmere, antibiotika eller konserveringsmidler i foderet, men udelukkende 100 % økologisk foder. Foderet må hverken indeholde gensplejsede planter eller organismer Sprøjtemidler er - med enkelte undtagelser - ikke tilladt i det økologiske brug. Sygdomme og insektangreb forebygges blandt andet gennem sædskifte(Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder) og robuste sorter.

Hvilken forskel gør økologien på miljøet?

Økologiske grønsager er ikke sundere end de konventionelle, viser en netop offentliggjort undersøgelse fra blandt andre DTU. Konklusionen er stik modsat en stor europæisk undersøgelse, der konkluderede, at øko-grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter. Går man altså efter økologi på grund af et højere indhold ar potentielt sundhedsfremmende stoffer, er man galt på den. Bioaktive stoffer som flavonoider og andre såkaldte polyphenoler (naturlige antioxidanter) findes nemlig ikke i højere koncentrationer i de økologisk dyrkede grønsager end i de konventionelle.

Belaster ikke miljøet mere

”Økologerne har et stærkt argument, når det gælder dyrevelfærd. Men når det kommer til miljøbelastninger, CO2-udledninger, den sundhedsmæssige værdi af fødevarerne og smagen, er der reelt ingen forskel på økologisk og konventionelt landbrug, og når økologi er så meget dyrere at fremstille, ser jeg ingen grund til foretrække det” siger Preben Bach Holm fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet
Flere eksperter støtter ham og henviser især til, at det er en gammeldags metode, der har bildt forbrugerne ind, at økologi miljømæssigt er bedre end konventionelt landbrug.
Hvorfor er der så stor prisforskel?
Der er en prisforskel på økologiske varer og konventionelle varer, fordi der generelt er mindre udbytte i økologiske landbrug. En økologisk kornmark giver for eksempel mindre udbytte end en konventionelt, og en økologisk malkeko producerer mindre mælk.
Nu er der dog sket det, at priserne på konventionelle fødevarer steget med ca. 10%, men de økologiske fødevarer er steget med 15%. Alligevel siger alle supermarkedskæderne at salget af økologi er steget.
Syddansk Universitet er med i et projekt hvor de afprøver nye, banebrydende dyrkningsformer. Der er en økologisk fremgangsmåde, der går ud på at plante afgrøderne sammen med planter der tiltrækker insekter, som er naturlige fjender til skadedyrene, der truer grøntsagerne.

Tilsætningsstoffer

Den primære forskel på økologiske varer og konventionelle er tilsætningsstofferne, også kaldet europæiske numre. (E-numre) Det er tilsætningsstoffer som gælder i Europa, der findes 350 forskellige slags. Tilsætningsstofferne har ingen betydning for ernæringen, f.eks. farvestoffer giver kun varen farve. Derfor er der mange tilsætningsstoffer, som er unødvendige. Derudover er en del af tilsætningsstofferne allergifremkaldende. Der er mange tilsætningsstoffer, som ikke er tilladt at indføre i økologisk produktion, de forbudte stoffer er udpeget af videnskabelige undersøgelser som peger på sundhedsskadelige stoffer. Et større problem er, at sprøjten kan skade fertiliteten. Men der er ikke bevis på det. Men man kan se at sædkvaliteten er blevet dårligere med årene.

Hvad bliver der mest købt og af hvem?

Folk ville godt købe så meget økologisk som muligt, men det er priserne, som stopper dem i at købe det. Man vil jo gerne have det billigste.
Hvis økologisk mad kostede det samme som konventionelle mad, ville 80% af os købe økologisk mad.
Der er lavet en ny undersøgelse fra Gallup, at lige i øjeblikket, er det kun 6,8% af vores dagligvarer er økologiske.
Kunderne vil selvfølgelig undgå sprøjtegiften, men det er lidt svært med de økologiske priser.
Dyr produktion
Søren Olesen, formand for Brancheudvalget for frugt og grønt, afviser at økologiske frugter og grønts priser kan blive lavere.
»Jeg er faktisk ofte forbavset over, at de økologiske produkter ikke er dyrere, end de er. Det er meget mere besværligt og omkostningsfuldt at producere økologisk end konventionelt frugt og grønt. Der er stor usikkerhed omkring høstprocenten, fordi det kan være svært at bekæmpe skadedyr, og du skal i stort omfang luge med håndkraft. Det er dyrt,« påpeger Søren Olesen.
Han forklarer, at der er forskellige måder, at dyrke frugt og grønt på. Det er mest æbler, pærer og jordbær, der er svære at dyrke end gulerødderne. Der er heller ikke en stor forskel på de økologiske- end de konventionelle gulerødder.

Politikerne skal på banen

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for DKs Naturfredningsforening, har en fuld forståelse, at landmændene ikke kan sænke priserne på de økologiske varer.
Hun mener også, at folketingspolitikerne skal komme på banen og forklare sådan:
»Det er folketingspolitikerne, der skal på banen her. Det er dem, der kan skabe rammerne for, at vi alle sammen kan få råd til at købe økologi. En forholdsvis enkel måde at gøre det på kunne være at sænke momsen på økologiske fødevarer, så de kom ned på samme niveau eller blev endnu billigere end de konventionelle fødevarer. Helt principielt mener jeg, at de produkter, der forurener mest, bør være de dyreste,«
Forbrugerrådet har ikke nogen holdning til reduceret moms eller ej. Økologisk landsforening bakker direktør Paul Holmbeck forslag op.
»Vi har selv foreslået det flere gange, men det lader desværre ikke til, at politikerne kan se, at det er en god idé. Reduceret moms ville være en naturlig anerkendelse af de mange fordele, den økologiske produktion giver for samfundet,« mener Paul Holmbeck.
Men fødevareministeren mener, at vi ikke kommer til at støtte produktet ved at sænke momsen. Det ville blive dyrt for staten. I stedet vil de satse mere på forbrugeroplysning, der kan gøre forbrugerne mere bevidst om økologiens fordele, så de i stigende grad vælge de økologiske produkter.

Hvad ved DU om plastik?

• 
  
• Plastik? Hvad gør det vedvores natur? Er det godt at vores fisk skal leve af plastik, og vi selv, når vi spiser fisken, skal leve af plastik? Kan vi gøre noget ved det, og er det så ikke på tide?
• Skrevet af Anna Brøns, Caroline Larsen, Anna Caroline Johansen, Amalie Danielsen og Tanya Mann Nielsen
• Plastik er rigtig svær for naturen at nedbryde, så problemet er, at det bare bliver liggende, der hvor det bliver smidt. Især ude i Stillehavet er der meget plastik. Ude midt i vandet er der 2 såkaldte plastik-øer. Det er affald, først og fremmest plastik, der via havets cirkulærer strømme, har samlet sig. Der er op imod 15 millioner ton plastik, der går 30 til 60 meter ned mod havets bund.
• (På billedet kan man se, hvor de 2 store plastik-øer ligger ude i stillehavet.

• Men plastik-øerne er ikke blevet større de sidste 22 år. Det er højst sandsyndligt fordi, plasten bliver nedbrudt til mindre og mindre stykker, der til sidst er så små, at de ikke bliver fisket op af de net, forskere bruger til at undersøge forureningen i havet.

• Jo mindre plastikpartiklerne er, jo mere spreder de sig, og jo farligere er de. Man har allerede fundet de små plastikpartikler rigtig mange steder i havene.
• Når plastikstykkerne er blevet små nok, bliver de spist af dyr som fisk og fugle, der tror plasten er vandlopper. Så får de plasten ind i kroppen, og man forudser at plasten sætter sig i gællerne på fiskene.
• De bittesmå stykker plastik bevæger sig opad i fødekæden. Når fiskene bliver spist af andre fisk eller af fugle og derefter bliver fanget af mennesket til mad, ender plastikken på vores tallerkner. Den ender til sidst i vores kroppe og udskilles praktisk taget kun, når mødre ammer deres børn.

• Men er plastik så dårligt som vi tror?
• En fordel ved plast er, at det er let. Det vejer ikke ret meget og er derfor billigere at transportere. Det er også nemt at forme under fremstillingen, og det kan bruges til rigtig mange ting.
• Så måske er plastik ikke så dårligt alligevel. Hvis nu plastik blev skiftet ud med metal, glas eller aluminium, ville vi bruge meget mere energi, end vi gør, når vi bruger plast. I nogle lande op mod dobbelt så meget.
• Hvis forbruget af plastik bliver ved med at stige 5 % hvert år, vil Europa i 2020 spare 9-15 gange så meget CO2, som der bliver anvendt til at producere den. Vi begynder at bruge plast til flere og flere ting, men nogle ting kan vi ikke udskifte med plastik. F.eks. kan man ikke bare skifte stålet ud fra en bilramme med plast, da den er meget mindre holdbart og derfor har lettere ved at gå i stykker.
• Hvad er der af alternativer for, at forbedre den plastik vi normalt bruger i dag?
• Basisplastik er naturligt baseret på råolie, der er blandet med nogle andre forskellige stoffer, alt efter hvilke egenskaber det skal have. Råolie er en mixture af tusinde forskellige stoffer, og for at kunne udnytte dem, skal olien raffineres i store anlæg.
• En mulighed for at reducere mængden af plast i naturen ville være, at fremstille mere bioplast. Det er en form for plast der går i sig selv efter et par år. Man kan nærmest sige, at den smelter.
• Bioplast laves ud af majs, sukkerrør, sukkerroer og halm, som klart er mere miljøvenlige end råolie. Det kan bruges til at fremstille de plasttyper, som vi benytter til vandflasker, plastikposer, emballager, legetøj og mobiltelefoner.
• Hvis man kunne erstatte den basisplastik med biomasse, kunne vi spare klimaet for en masse CO2 udledning.
• Men folk i plastikindustrien siger, at bioplasten skal være så stærk, at den kan genbruges. Så spares der energi på at producere plasten, hvis de skal erstatte basisplasten med den.
• Problemet er bare, at meget af plastikken ender i naturen. Hvis næsten det hele blev genbrugt i stedet, kunne vi skåne miljøet for en masse forurening. Men i mange lande er det svært at genbruge, som f.eks. i de fattige lande, hvor alle ikke har en plastcontainer tæt på.
• Derfor ville det være smart at lave bioplast, der kunne genbruges i lande, hvor man er god til at genbruge plasten, mens det ville være smart med bioplast, der gik i sig selv, i lande hvor genbrug af plast ikke går så godt.
• Diagrammet viser, hvor mange ton plastik hvert land i Europa brugte i 2008.
• I alt blev der brugt 48,5 millioner ton.